Aarhus art prize
Godsbanen hylder den unge kunst i Aarhus i godt selskab med Kunsthal Aarhus, Aarhus Billedkunstcenter, Jyllands-Posten og ARoS.
Aarhus Art Prize blev indstiftet i 2018, og bliver nu udvidet, så den består af to priser: Talentprisen og Soloprisen, der skal støtte talentfulde kunstnere, som bidrager særligt til byens kunstliv. Det sker for at støtte vækstlaget og den kunstneriske fødekæde i Aarhus med henblik på at tiltrække og fastholde kunstnerisk talent og styrke Aarhus som en levende kulturby.
Talentprisen uddeles til en afgangsstuderende fra Det Jyske Kunstakademi år 2023, hvis afgangsværk har udmærket sig i særlig grad. Prisen gives for et værk udstillet på årets afgangsudstilling
og består af et beløb på 30.000 kroner samt en invitation til at afholde en artist talk på Kunsthal Aarhus, åben for alle.
Talentprisen kan ikke søges.
Soloprisen uddeles til en tidligere dimittend fra et af de danske akademier (eller et tilsvarende akademi), som, senest fem år efter dimission, har sat et særligt aftryk på Aarhus gennem sit
relativt nye virke. Prisen består af et karriereforløb, der udover et beløb på 30.000 kr. tilbyder kunstneren forskellige muligheder for at arbejde frem mod en udstilling i – eller i området omkring Jyllands-Postens nye domicil i Aarhus Sydhavnskvarter.
Mere info om Soloprisen og ansøgning her
Aarhus Art Prize er blevet uddelt siden 2018 af Kunsthal Aarhus, ARoS og Godsbanen. Fra 2023 er prisen udvidet, så den består af de to ovenfor beskrevne priser. Bag prisen står nu også Jyllands-Posten og Aarhus Billedkunstcenter.
Prismodtagerne udpeges af en jury, som består af Diana Baldon (kunstfaglig direktør, Kunsthal Aarhus), Kirstine Højmose (leder, Aarhus Billedkunstcenter), Pernille Taagaard Dinesen (afdelingsleder Public Engagement, ARoS), Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen (udstillingschef, JP/Politikens Hus), Marianne Grymer Bargeman (direktør, Godsbanen) og Karin Salling (næstformand, Salling Fondene).
Hvert år inviteres desuden et eksternt jurymedlem, som i 2023 er Maria Kjær Themsen (freelance kurator og kritiker, Information).
Aarhus Art Prize er støttet af Salling Fondene
