søg menu
TILBAGE TIL NYHEDSOVERSIGT
15.10.2020

Job på Godsbanen: LEDER AF BYGNINGSAFDELINGEN – GENOPSLAG

Godsbanen søger en engageret og nærværende leder af bygningsafdelingen.

I Godsbanens Bygningsdrift sørger vi for en fortsat drift og vedligehold af de smukke historiske bygninger, vi er ansvarlige for (Brobjergskolen, Ridehuset, Officersbygningen og Godsbanen). Afdelingens primære opgave er at sikre, at vores bygninger og installationer fortsat kan leve op til kravene i forhold til lovgivning og anvendelse. Bygningerne huser bl.a. kulturproduktion, café og restauration, værksteder, teater, spillesteder og arrangementsudlejning m.v.
I Godsbanens bygningsafdeling har vi en bred og udadvendt kontaktflade til brugere, lejere og interne samarbejdspartnere i Aarhus Kommune, hvilket kræver god kommunikation og stiller krav til velovervejet planlægning i en travl hverdag. Vi arbejder sammen i et tæt team, der er præget af hjælpsomhed og uformel omgangstone, og dette skal du have lyst til at være en del af.

Se mere og søg her – senest 21. oktober 2020.