GodsbanensHistorie

Mølleengen har fået sit navn efter den gamle mølle, som siden middelalderen lå cirka, hvor Mølleparken ligger i dag. Århus Å gav drivkraft til møllen og var derfor opdæmmet, hvilket betød at hele Mølleengen hvert efterår blev forvandlet til en stor sø. Da møllen i 1873 gik over til dampkraft blev opdæmningen imidlertid opgivet, og området lå derefter hen som en sumpet eng.

I alle de tre byplaner, hvor omplaceringen af godsbanen blev omtalt, blev Mølleengen foreslået som den oplagte beliggenhed for en ny godsbanegård. I modsætning til i dag lå Mølleengen dengang i udkanten af byen, og ved at placere den nye godsbanegård i tilknytning til Århus Å, fik man mulighed for at føre jernbanen ind gennem det jævne terræn langs åen og undgå det ellers meget bakkede terræn omkring Århus. Men den meget sumpede engjord betød, at anlægningen af den nye godsbanegård krævede et overordentligt stort konstruktionsarbejde.

Kilde: Dansk Center for Byhistorie: Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, januar 2009.

Selv om Mølleengen var et logisk sted at placere den nye godsbane, var det altså ikke et uproblematisk sted at anlægge så store konstruktioner. For at gøre området brugbart blev der således gennemført et omfattende piloteringsarbejde, som bl.a. indbefattede, at 1.150.000 m3 jord blev fyldt ud i engen ved håndkraft. Derudover blev en del af åen flyttet længere mod nord, og 3000 granstammer blevet hamret ned i 20 meters dybde som fundament for anlæggets bygninger.

De vanskelige bundforhold medvirkede således kraftigt til, at byggearbejdet strakte sig over hele tre år. Byggeriet stod på fra 1920 til 1923.

Kilde: Dansk Center for Byhistorie: Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, januar 2009.

Tegningerne af godsbanegården var den sidste opgave for DSBs overarkitekt gennem 27 år, Heinrich Wenck. Bygningsanlægget består af hovedbygningen ud mod Skovgaardsgade og de to varehaller, som er koblet vinkelret på hovedbygningen. Mellem varehallerne var der oprindeligt et gårdrum, hvor skinnerne endte blindt. Her foregik på- og aflæsning af de ind- og udgående godstoge.

Dette åbne gårdrum mellem hallerne blev senere i hhv. 1972 og 1984 via en tilbygning bygget sammen med de to varehaller. Det åbne gårdmiljø blev således lukket af, og desuden blev mange af varehallernes originale arkitektoniske detaljer skjult.

Ud over selve godsbanegårdsbygningerne rummer baneterrænet også andre knap så monumentale bygninger. Der ligger bl.a. det gamle toldvarehus, der arkitektonisk matcher de to store varehaller, det rødmalede tømmerværksted, en barak til Århus Frugtauktion og det bemærkelsesværdige presenningshus. I presenningshusets facade er en række påfaldende mellemrum, der oprindeligt gav luft til godsvognspresenninger, som blev sendt til Århus fra hele det centrale Jylland for at blive hængt til tørre i huset.

Kilde: Dansk Center for Byhistorie: Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, januar 2009.

Godsbanegården stod i hovedsagen for ekspedition af to typer gods. Den ene type var stykgods, der bestod af mindre forsendelser, som ikke kunne fylde en godsvogn. Den anden type var vognladningsgods, der fyldte én eller flere godsvogne. Det typiske gods var materialer til energi- og byggesektoren som fx jord, stenarter, stenkul, træ, metal, tegl og kalkværksprodukter samt landbrugsrelaterede varer såsom foderstoffer, kornvarer, rodfrugter og gødningsstoffer.

Fra 1970erne blev en stor del af vognladningsgodset transporteret i containere. Det førte til indvielsen af en særlig containerterminal med kraner på godsbanegårdens baneterræn. Inden sådanne moderne hjælpemidler blev tilgængelige blev alt gods både losset og lastet med håndkraft, hvilket gjorde arbejdet på godsbanen både hårdt og slidsomt.

Overraskende nok er den samlede mængde gods, som DSB har transporteret via godsbanenettet i Danmark ikke steget nævneværdigt siden 1920erne og frem til i dag. Til gengæld har DSB løbende nedlagt godsbanegårde rundt om i landet, hvorfor arbejdspresset på de enkelte godsbanegårde er steget i takt med, at den tekniske udvikling har gjort det muligt at håndtere større mængder gods. Godsbanegården i Århus var ved sin nedlæggelse den sidste af sin slags i landet, og den er således også det største bevarede godsbaneanlæg i Danmark.

Kilde: Dansk Center for Byhistorie: Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, januar 2009.

Området fra godsbanegården gennem Mølleengen og ud til Åbyhøj har siden begyndelsen af 1900-tallet været domineret af fabriks- og industribyggeri. Da planerne om at omdanne området til decideret fabrikskvarter blev indføjet i byplanen i 1898, var det kun bryggeriet Ceres, som havde hjemme i området. Bryggeriet havde ligget her siden grundlæggelsen i 1856, hvor det havde nydt godt af den afsides placering og den direkte vandforsyning fra Århus Å til ølbryggeriet.

Ud over godsbanegården flyttede bl.a. Frichs Fabrikker, Aarhus Trælasthandel og Hammelbanen, hvis station i dag rummer Folkestedet, senere til området.

De mange ansatte på de store fabrikker gav også efterhånden et stadig større behov for boliger i området. Dette blev løst via de mange store 4½ etagers boligkarreer, der i årene 1900 til 1930 skød op i Mølleengskvarteret. Kvarteret har dog op til moderne tid bevaret sin identitet som industriområde, men den tid er nu med omdannelsen af godsbanegården og de omkringliggende arealer definitivt forbi.

Kilde: Dansk Center for Byhistorie: Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, januar 2009.

Den gamle godsbanegård har med sin beliggenhed på Skovgaardsgade en meget central placering i det århusianske byrum.  Bygningerne ligger desuden i umiddelbar nærhed af en lang række kulturinstitutioner. Både Bymuseet, ARoS og Musikhuset ligger nær ved godsbanegården, og således kommer det fremtidige produktionscenter også til at fungere som et centralt bindeled i den såkaldte kulturzone.

Omdannelsen af godsbanegården til et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur vil naturligvis betyde, at de aldrende bygninger skal gennemgå en omfattende ombygning og renovering. Vurderingen af hvorledes omdannelsen af godsbanegården skal udforme sig er lagt over i en totalentreprisekonkurrence. Her skal 5 udvalgte teams hver især give deres bud på, hvordan fremtidens produktionscenter skal tage sig ud, men der er flere retningslinjer og krav, der skal respekteres – heriblandt bygningernes bevaringsværdighed.

Både hovedbygningen og hallerne er erklæret bevaringsværdige, og dette skal der naturligvis tages hensyn til i omdannelsen af bygningerne.

Hovedbygningen og Hallerne er vurderet til at have en høj bevaringsværdighed. Den senere tilføjede tilbygning mellem hallerne er ikke erklæret bevaringsværdig. Det vil sige, at det er op til deltagerne i totalentreprisekonkurrencen at komme med forslag til, hvordan denne konstruktion bedst kan udnyttes, eller om den ganske enkelt skal rives ned for at give plads til noget helt andet.

Kilde: Dansk Center for Byhistorie: Århus Godsbanegård – historie og kulturarvsanbefalinger, januar 2009.

Keld L. Sørensen har bidraget med følgende lille note til Godsbanens historie:

Jeg har med stor interesse på jeres hjemmeside læst om Godsbanens  historie. Jeg synes, at I mangler at nævne, at der tidligere også var et såkaldt  åbent pakhus, der blev brugt til at eftersende tom emballage (trækasser  mv.).
Det pågældende pakhus lå i forlængelse af pakhuset over mod  Sonnesgade (dengang Udlevering) blot ca. 100 meter længere ude.
Dengang  var der også et smalt areal imellem sporene og kørearealet, hvor medarbejdere  ved godsbanen havde små haver, man kunne dagligt se, at de pågældende  medarbejdere opsamlede hestepærer og bragte dem over i deres haver.
Man  kan se arealet på et af de gamle billeder som I viser, blot var der  tilsyneladende ikke udlagt haver dengang i tyverne.

Jeg har haft min opvækst i Skovgaardsgade 4 på fjerde sal fra ca. 1939  til 1954, derfor havde jeg min daglige udsigt udover arealet, og har  selvfølgelig dengang fulgt meget med i hvad der skete i og omkring Godsbanen.
Jeg er i dag 73 år og har med stor interesse deltaget hver  gang I har haft rundvisning, vil helt sikkert også være gæst der når cafeen  åbner.

– Tak til Keld for historien – vi glæder os til at se dig på Godsbanen!

Nogen vil mene, historien starter i 1987, da en arbejdsgruppe i Thorkild Ibsens rådmandsperiode – og med Trevor Davies som formand – udgav ”Kulturhus i Aarhus?”. Nogle vil starte i 1995 med etableringen af Kulturhus Århus, der var det projekt, det på idegrundlaget fra 1987 var muligt at realisere med Officersbygningen, Ridehuset og Brobjergskolen som fysisk base.

I november 2002 gik Kulturudvalgets studietur til Helsinki, hvor udvalget bl.a. besøgte Kabelfabrikken, en gammel Nokia-fabrik, som Helsinki Kommune havde overtaget og omdannet til et gigantisk kulturcenter på 53.000 m2. Udvalgets formand hed Uffe Elbæk og et af medlemmerne Jacob Bundsgaard. Begejstringen var stor, så vi måtte hjem og lave en Aarhus-version.

Ikke mindst rådmand Torben Brandis øjne faldt hurtigt på Godsbanen, der havde stået ubrugt af godstrafikken siden 2000. Der var gennemført en idékonkurrence, men ikke truffet beslutning om anvendelsen, og Rådmanden og Kulturudvalget fik skabt en stemning for at Godsbanen skulle være kulturcenter. Det blev understøttet af arbejdet med en ny kulturpolitik, hvor der blev lagt vægt på at skabe bedre produktionsvilkår for byens kunstnere.

Der blev gennemført flere visionsprocesser. Mange af aktørerne i dagens kulturliv i Aarhus var med allerede dengang, og fokus var på et center for scenekunst, billedkunst og litteratur. Sideløbende var der forhandlinger med DSB om køb, og der var kontakt til Realdania.

Efter en del møder og forhandlinger bevilgede Realdania allerede i sommeren 2005 50 mio. kr. til ombygning af Godsbanen til kulturproduktionscenter af en anslået anlægsudgift på det dobbelte, og i 2007 lykkedes det at få en handel i stand med DSB.

Herpå overtog Aarhus Kommune i 2008 godsbanearealets 43.000m2, incl. bygningerne på 10.500 m2.

Undervejs i forløbet blev der udviklet flere nye koncepter for borgerinddragelse. Et af dem var ”12 til middag”, hvor vi udpegede en vært, der så måtte invitere 11 gæster til at diskutere et fastlagt emne.

Et andet var ”Forandringsagenterne”, hvor 40 personer udvalgt blandt et endnu større ansøgerfelt, brugte tre weekender til at videreudvikle ideerne om Godsbanen, samtidig med at de lærte at anvende et projektværktøj (”Scrum”) og fik kursusbevis på det som afslutning.

Kulturelle Kompetencer

I en af processerne undervejs var der med hjælp fra en af de proceskonsulenter, der har været involveret gennem årene – Søren Friis Møller – blevet fastlagt et grundprincip for Godsbanen, som siden har haft en stor betydning og i høj grad været styrende for processen: Begrebet ”Kulturelle Kompetencer”. Brugere af Godsbanen skulle udvikle deres kulturelle kompetencer, uanset på hvilket niveau, man befinder sig.

Det betyder, at man både er indstillet på at videregive sine kompetencer og på at modtage. Politisk blev det også fastslået, at stedet skulle være for alle fra professionelle kunstnere til almindelige borgere med eller uden kunstneriske ambitioner, og at stedet skulle rumme de bredt favnende aktiviteter, som fx Huset i Vester Allé indtil da havde stået for.

Kulturforvaltningens projektleder, Lars Davidsen, havde nok af tråde at holde rede i. Både de omtalte involveringsprocesser, men efterhånden også i højere og højere grad selve byggeprocessen.

Arkitektkonkurrence

Der var først en spændende arkitektkonkurrence med fem meget forskellige bud.  Det blev Exners Tegnestue, der blev arkitekt på de eksisterende bygninger, mens 3XNielsen tegnede den nye bygning mellem Produktionsgangen og Den Rå Hal.

En utrolig kompliceret byggeproces fulgte, igen med omfattende brugerinddragelse, og ikke mindst arbejdet med at finde både den økonomiske model og finansiering og en organisatorisk model.

Selve ombygningen kom til at koste 120 millioner kroner, som Aarhus Kommune og Fonden Realdania betalte med hver 60 millioner kroner.

Der blev også gennemført en konkurrence om kunstnerisk udsmykning, som blev vundet at Jytte Høy med værkerne Bane-Fabel (ophængt på væggene i Foyeren / Aarhus Folkekøkken) og Big X (opstillet i gårdrummet).

1. spadestik blev foretaget af kulturrådmand Marc Perera Christensen 25. november 2010 kl. 13.00.

Godsbanen åbnede 30. marts 2012. Den officielle indvielse blev foretaget af kulturrådmand Marc Perera Christensen, kulturminister Uffe Elbæk og Realdanias direktør Hans Peter Svendler.

I efteråret 2013 købte Aarhus Kommune yderligere arealet helt ud til Ringgadebroen, og kommunen råder derfor nu over cirka 100.000m2. Det er her, den ny kreative bydel skal opføres i de kommende år.

Byrådsindstilling – ”Rammerne for Kulturproduktionscenteret for scene-, billedkunst og litteratur på Godsbanegården” (vedtaget den 25. juni 2008).

• Med indstillingen besluttes det, at kulturelle kompetencer skal være kerneprincippet i opbygningen af produktionscenteret samt for den fremtidige drift af produktionscentret. Under etableringsfasen skal kulturelle kompetencer være det styrende princip, når indhold, organisering og modernisering fastlægges.
• Det besluttes, at der gennemføres en åben og innovativ proces med inddragelse af relevante aktører under etableringsfasen.
• En partnerskabsaftale med Realdania godkendes. Ifølge aftalen bidrager Realdania med 50 mio. kr. til modernisering af Godsbanegården.

Byrådsindstilling og kulturpolitik – ”Århus Kommunes Kulturpolitik 2008-2011” (vedtaget d. 5. marts 2008).

• Tidsplanen for det indledende arbejde med realisering af produktionscenteret fastlægges.

Kulturforlig – ”Kulturen på skinner – frem mod 2017” (indgået af samtlige partier d. 31. januar 2008).

• I forliget afsættes midler til detailplanlægning vedrørende etablering af produktionscentret samt til opstart af produktionscentret. Samtidig tilvejebringes et finansieringsgrundlag til moderniseringen samt til årlig drift af produktionscentret.

Byrådsindstilling (lukket dagsorden) – ”Køb af en del af Godsbanen – ca. 43.000 m² med bygninger” (vedtaget d. 15. august 2007).

• Byrådet beslutter at købe en del af Godsbanearealet svarende til 43.000 m², herunder selve godsbanegården, hvori produktionscentret skal etableres.

Byrådsindstilling og kulturpolitik – ”Kulturpolitik og –handlingsplan for 2004-2007” (vedtaget d. 3. marts 2004).

• Der træffes beslutning om at etablere et produktionscenter for scenekunst, billedkunst og litteratur på godsbanegården.

Visionen med produktionscentret er at skabe et sted, hvor produktionen af kunst står øverst på dagsordenen. Det skal være et sted, hvor alle aktører inden for og i spændingsfeltet mellem kunstarterne scenekunst, billedkunst og litteratur får de bedst tænkelige vilkår for at skabe og videreudvikle deres kunst.

Produktionscentret skal med andre ord være med til at stimulere og udvikle de kunstneriske arbejdsprocesser og tværkunstneriske produktioner, ligesom det også skal styrke den kulturelle grundforskning. Derudover er det også et vigtigt mål, at produktionscentret skal underbygge de kulturelle fødekæder og danne ramme for læringsmiljøer og talentudvikling, så både etablerede kunstnere og vækstlaget kan drage nytte af det nye center.

Centerets rammer og faciliteter skal være til rådighed for udøvende på alle niveauer. Kun på denne måde kan det blive et decideret dynamisk kraftcenter, der stimulerer den innovative kulturproduktion og kulturformidling i Aarhus på alle niveauer.

Samtidig hermed er det hensigten, at produktionscentret skal indgå i et aktivt samspil med de omkringliggende byområder. Det skal ikke være en indadvendt institution, men et livgivende omdrejningspunkt, der giver puls til det nye byrum, som i kraft af projektets byudviklingsdel vil skyde op på de omkringliggende banearealer.

Forventet effekt

Det nye produktionscenter forventes bl.a. at resultere i en mere innovativ kunst- og kulturproduktion, en fortsat udvikling af de kulturelle kompetencer i kunst- og kulturmiljøet og en styrkelse af kvaliteten af de kunst- og kulturtilbud, der produceres i byen.

De mange brugere af byens kulturudbud vil kunne få flere kunstneriske og kulturelle oplevelser af en mere nyskabende, udfarende og tværgående karakter end tidligere og af en højere kvalitet. På denne vis vil man også kunne tiltrække flere og nye brugere af kulturen og i det hele taget styrke byens kulturelle kredsløb.

Endelig er det en klar forventning, at etableringen af produktionscentret vil resultere i en betydelig styrkelse af Aarhus’ position og synlighed inden for de tre kunstgenrer i såvel national som international sammenhæng.