Ni digte til at bære ud i verden

Alternativ digtudgivelse på badges fra Louise Juhl Dalsgaard og forlaget 365TEKSTER på Godsbanen.

Vil du holde min kæft? står der sandsynligvis på et eller flere badges, som lige nu bliver båret rundt på gader, i busser eller på arbejdspladser – sat fast på en bluse, en taske eller måske en jakke. På andre badges kan der stå Et hul er et bjerg, der har fået nok!, Sneen er en scene og hvert fnug en debut eller Hvem er med på tarteletter?

Forfatteren Louise Juhl Dalsgaards litterære essenser er blevet levende. De er taget i brug. Der har været reception med servering af tarteletter på hendes anderledes digtsamling Det skulle have været en hest, som er den første udgivelse på forlaget 365TEKSTER på Godsbanen. Samlingen består af en spraymalet magnetæske med ni håndgjorte badges indeni – hver af dem med et digt, skrevet med hvide bogstaver på en sort baggrund. (artiklen fortsætter under videoen)

”Det kan godt virke som en gimmick, men digtene er dybt seriøst ment. Samlingen er et lille galleri af små noveller om hverdagsmennesket i forskellige stemninger, temperamenter eller tilstande. Det kan fx være stor alvor eller følsomhed – eller vrede som i Et hul er et bjerg, som har fået nok. Det er meningen, at digtene skal vække undren og stille en masse spørgsmål,” forklarer Louise Juhl Dalsgaard.

Robert Skovmose Christensen, forlagsleder på 365TEKSTER, supplerer:

”I digtet Vil du holde min kæft? er det interessant, hvem den person er, som ikke selv kan stoppe, og hvem du er? Hvad er det for et forhold mellem de to mennesker? Det peger ind på et følelsesliv. Man får en lille flig, og så må man ellers selv tænke sig til resten. Det er det, litteratur kan: servere nogle få ting, og så er der bare masser af tanker videre herfra.”

God litteratur skal ud

Forlagslederen og forfatteren har fundet sammen om den alternative digtsamling for at blandt andet at få god litteratur ud til nogle, som ikke opsøger den selv.

”Det er vigtigt, at folk får oplevet noget kunst og litteratur, som de ellers ikke ville, fordi det gør dem klogere på sig selv og på andre mennesker. Og det åbner øjne og sind,” mener Robert Skovmose Christensen.

Louise Juhl Dalsgaard vil gerne prikke til folk:

”Mange af digtene er reelle spørgsmål, og det behøver ikke at være litteratur med stort L. Bare det at vække undren omkring sproget gør, at folk tænker mere kreativt om det. På den måde bliver litteratur til noget andet og mere end bare salmer og salvelsesfulde digtere.”

Hun vil også gerne skubbe til folks grænser:

”Jeg poster fx billeder af min hund på facebook samtidig med, at jeg skriver ”Eliten hader kæledyr”. Babyer må man heller ikke poste! Der er så mange uskrevne regler for, hvad man må og ikke må – og det samme gælder inden for litteratur: Det falder nok ikke i god jord at udgive digte på badges, for det er jo ikke et cirkustelt det her! Der er et digt i min samling, der hedder Hvem er med på tarteletter? – det er ikke stor litteratur, men det får folk til at le. Det er sjovt!”

Og på samme måde som de fleste har en mening om, hvad der er gode tarteletter – så har de det også om litteratur:

”Per Højholts Gitte-monologer – er det stor litteratur, at der står en og snakker jysk – det synes jeg, at det er- men vi har en vanetænkning om, hvad der er god litteratur. Men hvem definerer, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert?

Når der på min digtsamling står, at Det skulle have været en hest, og folk kommer hen og spørger, hvad jeg mener, og der så kommer en dialog i gang: litteratur kommer af, at man stiller spørgsmålstegn ved alting – at alting vækker undren – og at man er lidt usikker på, om den væg skulle have været hvid, om den er hvid, og hvad hvid er,” siger forfatteren.

Hvad angår spørgsmålet om hesten, som det skulle have været, så er det svært at komme nærmere et svar, end at Louise Juhl Dalsgaard altid har haft noget med heste:

”Jeg altid kigget på heste og tænkt: det er bare alvor, det der. Der er både ensomhed og noget majestætisk over dem. Så mange kræfter. Det undrer mig, at man kan dressere dem!”

Ophæver ejerskabet

Digtsamlingens form rykker ved, hvem der ejer digtet.

”Med badgene ophæver vi ejerskabet over ordene. Derfor er der heller ikke noget forfatternavn under digtene,” forklarer Louise Juhl Dahlgaard.

Robert Skovmose Christensen siger:

”Det er læseren, der her helt konkret tager litteraturen på sig og nærmest bliver en forfatter ved at ville sige netop det udsagn. Forfatteren forsvinder dermed fra værket.”

Og de ni digte er netop også beregnet på at få deres eget liv fra forfatterens side:

”De er essenser, som skal udfoldes af læseren. De bliver først interessante, når de kommer ud og diskussionen foregår. Litteratur skal deles.”

FAKTA:

Forlaget 365TEKSTER gentænker, hvordan man kan udgive litteratur og få den ud til nye læsere. Forlaget er støttet af Aarhus 2017.

Om badgene: Grafisk layout af Kasper Vindeløv.

Der var reception på Det skulle have været en hest torsdag den 9. juni i Vogn 1 på Godsbanen.

Tekst og foto: Eva Lisby

Billedarkiv