Skrivekunstskolen

English Summary

School of Creative Writing is for everyone who wants to write poetry and fiction.

School of Creative Writing seeks to establish a space for creative writers to develop their voice and investigate and practice creative writing in a communal setting.

Skrivekunstskolen er et tilbud for dem, som vil prøve kræfter med kreativ skrivning. Der kræves ingen særlige evner for at deltage – kun lysten.

På Skrivekunstskolen arbejder eleverne med at skrive poesi og skønlitteratur. Der er ingen regler for, hvilke genrer man skal beskæftige sig med. Alle bliver del af en konstruktiv kritikkultur, hvor forfatteren såvel som læseren/kritikeren tages alvorligt. De præsenteres undervejs for nyere dansk litteratur, der kan perspektivere deres tekster og læsninger.

Skriveøvelserne udgør hovedbestanddelen af undervisningen i den første uge. Derefter er de frivillige. Har eleven fx et manuskript, der arbejdes på, og/eller en ansøgning til en af Nordens forfatterskoler, står det eleven frit for at lægge engagementet der. En dag om ugen skriver holdet væk fra Godsbanen, både for at give afveksling rent rumligt og for at samle inspiration. Holdet har bl.a. besøgt Domkirken, Botanisk Have, Kvindemuseet og IKEA.

I løbet af semestret inviteres professionelle forfattere og/eller universitetsundervisere ind som gæstelærer. Det kunne eksempelvis være med fokus på en særlig genre/stil, som denne forfatter/underviser er kyndig i.

Semestret afsluttes med en antologi, der samler et udvalg af elevernes tekster.

Vis hele teksten

Aktuelle forløb

Kontanthjælpsmodtagere kan få kurset bevilget – kontakt din vejleder, jobkonsulent eller Skrivekunstskolen. Der er en egenbetaling på 800,- til materialer.

Billedarkiv