Events

Skal du afholde Marked? Konference? Festival? En koncert på taget? Godsbanen kan rumme næsten alt.

Se lidt om mulighederne her på siden og klik rundt og få et indtryk af lokalerne.

Vi vil altid gerne hjælpe og svare på spørgsmål – kontakt fx:
Arrangementskoordinator Charlotte Aaby på charlotte@godsbanen.dk, tlf. 2522 1210
Lokaleudlejningen på booking@godsbanen.dk, tlf. 8940 9936
Informationspedel Dorte Kerstens på info@godsbanen.dk, tlf. 2522 1210

Grafik

Markeder

Godsbanens store Rå Hal lægger hus til markeder i alle afskygninger.
Mad, genbrug, tøj, nyt design, LP’er, oste – her er plads til det meste.

Se mere om Rå Hal 

Grafik

Konferencer

Trænger I til at komme lidt ud af huset og holde møde eller konference i lidt anderledes, inspirerende rammer?

Det er der mange der gør, og de bruger fx Foyer, Rå Hal, Vogn 2, Remisen og Kedlen.

Festivals

Godsbanen har plads til festivaler i alle størrelser og genrer.
Teaterfestivaler som Danish+ og ILT, musikfestivaler som SPOT og SPOR, litteraturfestivaler som LiteratureXchange og kulturfestivaler som Aarhus Volume har alle brugt Godsbanen og de anderledes udendørs faciliteter.
Festivalerne bruger især GårdhavenFoyeren, Åbne Scene, Rå Hal og Remisen.

Andre events

Var du her, da Jørgen Leth læste op for 500 mennesker, der sad på Godsbanens skrå tag? Eller da Det Rør Sig fyldte Godsbanens udenomarealer med idræt for alle? Eller da udendørskøkkenet Burning Kitchen åbnede med fyr og flamme?
Så ved du at Godsbanen giver mulighed for at lave de helt særlige events.
Se billeder fra events gennem tiden på Godsbanens Facebookside

Se dig omkring på Godsbanen.
Vi begynder i Foyeren.