søg menu

Scene

PASTA & MENN

DATO: 3.-4. december
TID: 20.00
LOKALE: Teater Katapult - Kabinettet
NÆRMESTE INDGANG: 3H
ENTRÉ: 60-130,-
KØB BILLET

Mænd er lidt som pasta, ik?

Med katapults udvalgte forestilling fra vækstlaget, er der i år lagt op til et godt grin og en humoristsk indgangsvinkel til hele datinglivet.

De to medvirkende, Sofie og Karoline, siger:

”Vi har virkelig datet mange mænd i vores søgen efter kærlighed. En dag slog det os, hvor meget mænd minder om pasta. Ligesom mænd findes der uendeligt mange typer pasta. Fusilien er en krøllet fætter, som man ikke helt kan regne ud, mens penne har et lækkert ydre, men er fuldstændig indholdsløse.

Hvad er det egentligt vi leder efter og betyder form og størrelse egentligt noget? Leder vi i virkeligheden efter den ravioli, der har det helt rette fyld til vores smagsløg? Eller har vi mere lyst til buffeten, hvor man kan putte alt det på sin tallerken man vil?”

Se forestillingen og find måske ud af, hvilken slags pasta, du er mest til, og hvor du helst finder den. På en lille,romantisk italiensk resturant? Ved hylderne med tørvarer i Netto? Eller måske til en økologisk, underground, streetfood festival som ingen har hørt om?

PASTA & MENN vandt Scenekunsthus Aarhus’ pris ved QuongaFest 2018.

__
Af Hjernevind // Medvirkende Sofie Ladegaard Jørgensen og Karoline Normann Fløysvik // Info og billetter katapult.dk