søg menu

Musik

Orhan Özgür Turan

DATO: Lørdag d. 25. januar
TID: KL. 20.00
LOKALE: RADAR
NÆRMESTE INDGANG: 3B
ENTRÉ: 100.-
KØB BILLET

Orhan Özgür Turan fra den prisbelønnede trio Hudna, den multinationale konstellation Gadjos og nystiftede men frembrusende Ipek Yolu, udgiver hans solo debutalbum ÖZGÜR!

ÖZGÜR, som på tyrkisk betyder FRI, indkapsler Orhan’s habitat, der hvorhan føler sig mest hjemme og henviser til den inspiration han har hentet fra den karakteristiske anatolske og nordlige lyd, som han selv hører den.

ÖZGÜR er sammensat af flere elementer af mere eller mindre elementær art. Folkemusik fra Anatolien, til dels den tyrkiske klassisk musik er tydelige afsætog denne gang med den traditionelle akustiske bağlama/saz-sound, men lyduniverset i hans musik er af en helt anden karakter og bliver til et spektrum af vibrationer fra nær og fjern når den møder Blues, til tider Psych-Rock, triphop beats, indisk klingende lyde og funderer på Nordafrikanske rytmer.

I Orhan’s album, som bærer hans mellemnavn ÖZGÜR, inviterer han musikere, som han gennem længere tid har ønsket at arbejde med og har arbejdet med i forskellige konstellationer. Til hans release går han på scenen med en trio-opsætning.