søg menu

Scene

MONSIEUR IBRAHIM & KORANENS BLOMSTER

DATO: 24.-26. marts
TID: 19.30
LOKALE: Teater Katapult - Black Box
NÆRMESTE INDGANG: 3A
ENTRÉ: 60-180,-
KØB BILLET

★★★★★ “En lille perle af en tekst formidlet fremragende af Troels II Munk”
– kulturkupeen.dk

★★★★★ “En kulturel indsigt (…) som vil fryde og favne modne hjerter overalt”
– CPH Culture

Her udfolder sig en smuk og rørende historie, baseret på Éric-Emmanuel Schmitts bog. Historien om Momo, der som 13-årig bliver forladt af sin far og bliver forældreløs. Han knytter et venskab for livet med den gamle arabiske kioskejer Ibrahim, der hjælper ham med at opbygge sin egen identitet og selvværd.

Momo er en ensom teenager, der bor med sin fraværende og sorgramte far. Momo er ved at opdage sine følelser for det modsatte køn. Han har et godt øje til naboens datter, men hun svigter ham på det groveste. Han vender sig i stedet til en af kvarterets prostituerede, som han får råd til ved at stjæle i Ibrahims butik og sælge af farens mange bøger.

Da faren en dag vælger at flygte fra det hele, bliver kioskejeren Ibrahim den eneste voksne i Momos liv. Med sin omsorg og livsvisdom formår Ibrahim at gøre livet udholdeligt for Momo. Han hjælper med at lette hadet fra Momos sind, styrke hans selvværd og finde sig selv.

Skuespiller Troels II Munk spiller Momo, der som voksen mindes Ibrahim og deres venskab.

__
Skuespiller Troels II Munk // Manuskript Éric-Emmanuel Schmitt* // Instruktion og manuskriptbearbejdelse Pia Rosenbaum // Oversættelse Jesper Kjær // Sufflør Preben Lundgreen // Teknik & Scene Lucas De Azevedo // Afvikling Allan Rødgaard // Kostumer og rekvisitter Helle Birkholm // Scenografisk konsulent Nina Schiøtz // Fotos Mie Neel // *Éric-Emmanuel Schmitt er repræsenteret ved Dominique Christophe L’Agence, Paris i samarbejde med Teaterforlaget Nordiska ApS, København // Aldersgruppe Fra 12 år