søg menu

Musik

Else Marie Pade – en fejring af den aarhusianske musikpioner

DATO: Lørdag d. 29. august
TID: Kl. 14 - 23.30
LOKALE: Rampen / Radar
NÆRMESTE INDGANG: 3A
ENTRÉ: Gratis - entré til aftenprogram på Radar

Lørdag 29. august kan du komme tæt på den aarhusianske komponist Else Marie Pade (1924-2016), når spillestedet Radar i samarbejde med musikforlaget Edition·S, radiostationen The Lake, Godsbanen og Teknik og Miljø ved Aarhus Kommune sætter fokus på den aarhusianske musikpioner i forbindelse med navngivningen af Else Marie Pades Plads ved Aarhus K.

Else Marie Pade bliver af mange set som foregangskvinden indenfor den danske udbredelse af konkretmusik og senere den elektroniske musik i Danmark. Hun arbejdede gennem årene sammen med internationale pionerer som den franske komponist Pierre Schaeffer og den store visionære tyske komponist Karlheinz Stockhausen. Hendes værker, som i de tidlige dage blev komponeret i forbindelse med arbejdet hos Danmarks Radio, er blevet fortolket og brugt som inspiration hos mange nutidige danske elektroniske komponister som f.eks. Lars Greve, Bjørn Svin, Jacob Kirkegaard, SØS Gunver Ryberg og mange flere. Artister med hvem Else Marie Pade i flere tilfælde arbejdede sammen med helt frem til sin død i 2016 – 91 år gammel.

Denne dag kan du på Radar og Godsbanen opleve historien om Else Marie Pade og ikke mindst det aftryk, hun har sat på den danske musikscene. Gennem talks, koncerter, installationer og live podcast kan du blive klogere på den betydningsfulde kvinde, som den centrale plads i Aarhus nye kulturcentrum bliver opkaldt efter, samt opleve hvor den elektroniske kompostionsmusik befinder sig i dag. Programmet følger herunder.

Dagen er blevet til med støtte fra Statens Kunstfond, Puls – Nordisk Kulturfond og Koda.

Se meget mere her