søg menu

Teater Katapult

Anna, Walk With Me

DATO:
TID: 19.30
LOKALE: Teater Katapult
NÆRMESTE INDGANG: 3A
ENTRÉ: 60,- til 180,-
KØB BILLET

Teater Katapult i samarbejde med Odin Teatret:
ANNA, WALK WITH ME
– fra liv til død til liv

4.-18. marts hverdage kl. 19.30, lørdage kl. 16.30

Frygt for døden har de fleste af os. Vi undgår gerne spørgsmål om den. Frygten for døden skyldes det ukendte. Dødsangst er mere irrationel og kan være et stort problem for den enkelte, der risikerer at blive så hæmmet af sin angst, at livet ikke kan leves.

Måske er vores dødsfrygt langt mere styrende for vores liv, end vi tror?

ANNA, WALK WITH ME forsøger at tage et skridt direkte ind i døden, åbne den op og gøre den lige så levende for publikum, som de mennesker, der har oplevet nærdøden. Døden er ét at de sidste tabuer, vi har tilbage i det moderne samfund. Ikke mindst i Danmark.

Folk, som dør kortvarigt og kommer tilbage til livet igen, beskriver alle den samme type af oplevelse: At den verden, som de oplevede, mens de var døde, var mindst lige så virkelig som den fysiske virkelighed. De forlader deres krop, og de fleste oplever både at vi mennesker er forbundet, og at man ændrer sig drastisk efter en nærdødsoplevelse … og at man nu ikke længere er bange for at dø!

I ANNA, WALK WITH ME oplever hovedpersonen Anna – og vi med hende – døden indefra. Omdrejningspunktet for fortællingen er nærdødsoplevelsen. Hallucinationer eller vrangforestillinger kaldes de ofte, men hvor uvirkelige er de egentlig? Videnskaben kan kun dårligt forklare dem, men mange oplever de samme ting i situationen.

Fortællingen er om Anna og hendes dramatiske møder med først nærdøden og så det svære valg om at blive i døden eller vende tilbage til livet. Vi ser hele hendes liv i spændet mellem fødsel, død og … efterliv. Vi hører om hendes relationer til sit barn, sin far og de mænd, hun har kendt.

Naturinspireret, elektronisk musik, syngeskåle og intuitiv sang kombineret med spektakulære animationer og dukker skaber et helt særligt univers at tage på rejse i med ANNA, WALK WITH ME.

To dramatikere, danske Julie Petrine Glargaard og britiske Nina Berry, er af Teater Katapult sat stævne og har skrevet hver deres del af historien om Anna.

Forestillingen co-produceres med Odin Teatret.

Manuskript Julie Petrine Glargaard og Nina Berry (UK) //
Skuespillere Anna Ur Konoy m.fl. //
Performere Julie Ben Semmane (sang/musik), Rolf Søborg Hansen (dukker) //
Iscenesættelse Petra Berg Holbek //
Scenografi og dukker Rolf Søborg Hansen // Komponist og lyd-designer AYO //
Lysdesign Kasper Daugberg //
Dramaturg Lise Sofie Houe //
Foto Gísli Dúa Hjörleifsson //
Varighed Ca. 90 min //

annawalkwithme 1080