Interview: Kunstnen skal tilbage til kunstneren selv for at skabe autencitet og ægthed

Vi må sætte pris på det umiddelbare og spontane i kunsten, mener Bjørn Lerberg, som snart for fjerde gang udstiller på Godsbanen. Nu med serien ’Den indre Form’

Af Henrik Skov

’Speak up!’ står der Bjørn Lerbergs t-shirt og hættetrøje. Det gør han også – kunsten skal være umiddelbar, autentisk, sandfærdig og ægte. Det er der for lidt af i dag, mener han.

– Jeg kan ikke lade være med at blande mig, men vi skal en ny måde at tolke og producere samtidskunst på. Kunsten skal tilbage til kunstneren selv,  mener han.

Ja, Bjørn Lerberg har faktisk en opsang til det etablerede kunstliv, hvor han betegner mange værker som ’konceptkunst’.

– Jeg vil tilbage til det mytologiske, det fællesmenneskelige, myten – begreber, som jo har været latterliggjorte, men jeg mener faktisk, at meget af den nuværende kunst er overflade. Hvad mine egne billeder angår, ville jeg blot male løs – uden at vide, hvad jeg skulle male – men lade maleriet udfolde sig på lærredet, så jeg til sidst kunne blive overrasket over formerne. På den måde bliver et ’sjælemaleri’ billedkunstens mest sande udtryk. Kan du genkende dig selv i kunsten, og føler du en samhørighed med værket, så er det god kunst, understreger Lerberg.

Billederne kalder Bjørn Lerberg for ’sjælemalerier’ – en farvemættet samling af 25 store og små malerier på acryl, plus nogle skulpturer i montrer, hvor han for begges vedkommende søger det spontane – gennem den abstrakte, ekspressionistiske stil.

Udstillingen i Godsbanens foyer hedder “Den indre Form”, som Lerberg kalder ’det spontant abstrakte’, og starter med fernisering den 20. november og slutter den 7. december 2018.

Inspiration skal komme indefra
– Selv ville jeg starte med at smide intellektet væk. Inspirationen skal komme af sig selv. Indefra. Jeg har ikke læst mig frem til, hvordan det skal være, jeg har ikke læst om det på universitetet, og jeg er imod kuratering og den akademiske tolkning af kunst. Uanset, jeg selv er akademiker med en bachelor i kunsthistorie og engelsk litteratur.

Den 73-årige nordmand flyttede i øvrigt fra Norge til Danmark allerede i 1968, hvor han har arbejdet med mange kulturrelaterede ting. Eksempelvis som højskolelærer med speciale i kunst og senere som frivillig i det hedengangne Huset. Plus her på Godsbanen. I øvrigt bor han i Beder sammen med hustruen Lisbeth.

Man taler næppe med en norsk kunstner uden at nævne en kæmpe som Edvard Munch, og her er  Bjørn Lerberg ikke i tvivl: Edvard Munch malede også ’sjælebilleder’.

– Han forstod det menneskelige, var ærlig, og osede at autencitet. Autencitet er mit nøgleord, faktisk. Picasso sagde selv – ’Det tog mig fire år, at lære at male som Raffael, men det tog mig et helt liv at lære at male som et barn’. Den umiddelbarhed, som barnet har, bliver med andre ord ødelagt, når man bliver voksen. Men jeg er også vokset op med Carl Henning Pedersen, Hammershøj og Jens Søndergaard fra Cobra-gruppen. Det har jeg været rigtig glad for. Kobra-gruppen ville jo efter krigen styrke demokratiet, skabe dialog, medmenneskelighed og fællesskab. Det er det, det drejer sig om: Vi kunstnere skal gøre Verden til et bedre sted, slutter Bjørn Lerberg.

Billedarkiv