Interview: Duke Denver Film overgiver sig aldrig

 Små firmaer er en mere usynlig del af Godsbanens indvånere. Som lejere ligger de mere afsides. Til gengæld har det visse fordele, at de overvejende arbejder i kreative fag – fordi de kan bruge hinanden

 Af Henrik Skov 

Et krus, der engang har været hvidt indvendigt, men nu er en mellemting af sort og mørkebrunt, giver fornemmelsen af de skæve arbejdstider, man forbinder med et lille tomands-medieselskab som  Duke Denver Film. ‘Vi overgiver os aldrig’, fortæller et postkort på væggen, og det illustrerer meget godt indstillingen hos folkene bag det lille filmselskab: De gør, hvad der passer dem. Og med base det rette sted, mener Claus Lund, der sammen med Jesper Bonde Hansen holder til i det, der på Godsbanen kaldes Projektdækket. Sammen med andre faggrupper indenfor billedkunst, litteratur, arkitektur, webproduktioner, Aarhus Jazz Festival og endnu flere fra den kreative ende af skalaen.

Udover film- reklamefilm, lyd- og fotoproduktioner, tilbyder Duke Denver selv grafisk design og webdesign. Noget af arbejdet giver smør på brødet, en mere brødfattig del er de mere lærerige ting.

Skæve produktioner er mere kreative

Mange forskellige folk er samlet ét sted, så der er gode muligheder for at få feedback fra andre og dermed lave sine ting bedre, fortæller Claus Lund.

– Et kontor ude i byen er jo ikke en garanti for det samme kreative miljø, som her. Vi er meget netværksbaseret, så det fungerer godt her.

Selvom det hverken er Nordisk Film eller Zentropa, har de to filmfolk i Duke Denver Film til gengæld kort vej fra tanke til handling. Det er muligt at lave ting, der ikke kræver så store økonomiske og praktiske ressourcer.

– Hvis vi eksempelvis får en opgave, som er mindre godt betalt, skal det samtidig være noget, vi kan lære af. Det er typisk sådan, at man lærer mindre af projekter, der er godt betalte. Derfor skal der også være plads til mere specielle opgaver, som er dårligere betalt, men sjovere at lave, siger Claus Lund.

Tysk organist-helt

Duke Denver Films hjertebarn hedder for tiden Klaus Wunderlich, tysk organist og godfather af suppe-steg-og-is. Det er ét af de sjovere projekter, for Wunderlich er ikke hr. hvem-som-helst; Sammen med James Last var han selve inkarnationen af  ’70’ernes tyske schlagerlyd, og solgte mindst 20 millioner albums. Hans meget tidstypiske pladecovers kan stadig ses på utallige loppemarkeder, og alle over en vis alder kender Wunderlich’ karakteristiske orgellyd, der signalerer sølvbryllup med suppe eller tarteletter til forret.

– Det, der er så fedt ved at lave dokumentarer, er, at man møder mennesker, man aldrig ville have mødt ellers. Eksempelvis interviewede vi 25 mennesker til filmen ’Wunderlich’, fortæller Klaus Lund, som lige nu sidder og klipper en efterfølger til den første dokumentar om organisten. Derefter skal filmen gennem efterbearbejdning, inden Dokumentaren er færdig til oktober.

Claus Lund kender efterhånden afdøde Wunderlich så godt, at han konsekvent omtaler hovedpersonen som ’Klaus’. Måske ikke så mærkeligt, for Duke Denver Film har formentlig den største samling af Wunderlich fotos, der findes. Altsammen billeder, de har fået foræret af gamle Wunderlich-fans. Også fra England, hvor musikeren har en stor fanskare.

– Jeg tror, vi har omkring tyve kilo, selvom ’Klaus’ ikke gad at få taget pressebilleder. Han ville hellere sidde og lave musik hjemme i kælderen. Faktisk optrådte han kun to gange i tysk fjernsyn, fortæller Claus Lund.

Næste projekt er ikke endeligt planlagt. Men det bliver i Duke Denver Films ånd. Som Claus Lund siger:

– Vi har det lidt sådan, at hvis folk ikke bryder sig om det, vi laver, laver vi det alligevel.

Claus Lund: Uddannet skuespiller, med ansvar for meget af det tekniske – kamera, lyd, klipning, osv. Indimellem underviser han på Aarhus Filmværksted, som også holder til på  Godsbanen.

Jesper Bonde Hansen: Uddannet dramaturg og instruktør med storytelling som ekspertise. Udover film, arbejder han med teater.

Billedarkiv