søg menu

LASERCUTTER / 3D-PRINTER / MULTIVÆRKSTED

IN ENGLISH

Godsbanens high tech værksted hjælper dig med at udskære eller gravere emner med en stor Kern lasercutter

NOGLE AF MULIGHEDERNE:

  • Skære meget præcist med Kern lasercutteren som er computerstyret (enten det er efter lige streger eller efter komplicerede, rigt detaljerede mønstre. Den er velegnet både til emner med præcise mål – fx til møbeldele, arkitekturmodeller osv. og til de fineste mønstre – fx smykker, julepynt, spillebrikker m.m.).
  • Skære lodret med lasercutteren.
  • Gravere de fleste materialer (den kan endvidere gravere efter digitale sort/hvid billeder).
  • Skære i forskellige pladematerialer fx massivt træ, MDF plader, interiør krydsfiner, vandfast krydsfiner, acryl (Plexiglas), stål og rustfrit stål, linoleum, læder, neopren, styropor (flamingo), pap, papir og karton samt mange slags stof.
  • 3D-printe (fx brugbare reservedele til en 3D printer og dimser til at samle havemøbler med).

HVEM KAN BRUGE VÆRKSTEDET?

  • Studerende til studieopgaver
  • Private
  • Firmaer, (der bruger lasercutteren i kommercielt øjemed – fx i forbindelse med udvikling af prototyper)

Der er varierende priser for de tre brugergrupper.

HVORDAN GØR MAN?

    Du skal bestille tid, hvis du selv vil være med. Kom indenfor i åbningstiden, send en mail eller ring til os. Send os gerne din tegningsfil i forvejen, så vi kan nå at se på den og give dig besked om nødvendige rettelser, før du kommer herned.
    Alternativt kan vi aftale, at vi skærer, når der er tid, og giver dig besked, når emnerne er klar til afhentning. Hvis du har bestilt tid, så vær sød at komme til tiden eller melde afbud i tide, så andre kan komme til.

VI HJÆLPER!

    Vi rådgiver gerne om tegningsfiler og materialer. Vi hjælper med klargøring af filer, og vi betjener maskinen.
    Vi kan også tilbyde at udarbejde tegningerne, når du skal have laserskåret. Tegnearbejde afregnes efter samme takster som laserskæring.
    3D print –  brugerne selv printer uden vores hjælp – vi er selvfølgelig behjælpelige med (gode) råd, men derudover må man klare sig selv.

Du er altid velkommen til at kikke ind og se hvad lasercutteren kan præstere og få en inspirerende snak med os.
Vi har rygende travlt, så der er desværre ventetid til laserskæring, ofte 2-3 uger. Vi gør hvad vi kan for at holde ventetiden nede, men book i god tid!

ÅBNINGSTIDER

Tirsdag-onsdag-torsdag: Kl. 13-20
Fredag: Kl. 10-15
Lørdag-søndag-mandag: Lukket

KONTAKT

+45 4185 6567
multi@godsbanen.dk

SE OVERSIGTSKORT

SE PRISLISTE

MATERIALE TIL LASERSKÆRING OG GRAVERING

FILER TIL LASERSKÆRING OG GRAVERING + NÅR DU SELV TEGNER

VÆRKSTEDET PÅ ÉT MINUT

KIG IND