Flere bud påsamvittighed

hvid støj sceneproduktion laver ny-kabaret på Åbne Scene med kendtes personers tanker om samvittighed.

Dybt inde i hjernen, bag pandelappen, i et netværk af nervetråde – der sidder den. Samvittigheden. Det samme sted for os alle. Og alligevel er der stor forskel på, hvordan den kommer til udtryk hos den enkelte.

For at finde ud af, hvad samvittighed er for andre end hende selv, har iscenesætter og instruktør Charlotte Ladefoged fra hvid støj sceneproduktion spurgt en lang række mennesker. De fleste af dem kendte. En hel del havde desværre ikke tid til at svare. Andre har givet hende nogle meget forskellige bud, for rammerne har været helt frie, og det er blevet til forestillingen Syv Sange om Samvittighed, som har urpremiere på Godsbanens Åbne Scene den 1. april. Men først fortællingen om hvid støj.

Den gode historie

”Det er bare lykkedes for os, men dén gode historie synes jeg ikke, er blevet fortalt nogen steder: historien om et lille teater, som får vildt meget succes i løbet af få år,” siger Charlotte Ladefoged, der er uddannet dramaturg.

Så her kommer den.

hvid støj sceneproduktion debuterede i 2009 med CUT//, en forestilling om at skære i sig selv. Hordaland Teater i Norge købte i 2011 konceptet til forestillingen. I 2011 fulgte de op med forestillingen hårREJSEnde, som handler om, hvordan puberteten forandrer kroppen.

På baggrund af de to forestillinger, som havde målgruppen fra 10 år og op, søgte hvid støj Aarhus Kommunes Kunstråd og fik basistilskud i 3 år, hvilket er 300.000 kroner om året. Sideløbende har de også fået støtte fra staten.

Det betød, at vi kunne planlægge tre år frem – og at vi havde ro til at udvikle ideer til forestillingerne bl.a. om skabelsesberetningen, som blev til en småbørnsforestilling fortalt i æg, mel og vand.”

SKAB, som den forestilling hedder, har hvid støj siden opført i både Rusland og Tyrkiet. Derudover turnerer teatret med SKAB herhjemme i kulturhuse, biblioteker, børnehaver osv. Indtil videre har de haft langt over 200 opførsler.

Rusland og Tyrkiet

At spille skabelsesberetningen i Rusland og Tyrkiet har lært Charlotte Ladefoged meget om både ligheder og forskelle mellem de forskellige kulturer. Forestillingen begynder med, at alle kagedåserne er tomme –

I begyndelsen var der ingenting… Og ligesom Gud skabte lyset, verden og menneskene på syv dage, følges en opskrift med syv punkter. Første punkt er at tænde ovnen; og der blev lys. Til sidst er det Adam, som bliver rullet ud i dej og Eva, der bliver stukket ud i en kage-pigeform af Adams ribben.

SKAB går rigtig godt i Tyrkiet. De kender også skabelsesmyten, selv om det er i en lidt anden version end den kristne. Men forestillingen handler først og fremmest om at lave en leg sammen med børnene, og så har vi en oversætter ved siden af. I Tyrkiet lagde de specielt mærke til, hvor meget forestillingen SKAB virkelig er til de små publikummer, den er skabt til – her er det de 2-6-årige – så vi blev behandlet som rockstjerner,” fortæller Charlotte Ladefoged.

Rusland var en meget anderledes oplevelse.

”Jeg har aldrig set noget lignende. I Rusland er børneteater næsten altid animationsteater, så børnene kender det ’sprog’ og sad derfor og var dybt optaget hele tiden. Selv en lille størrelse på under et år på sin mors arm.”

Forestillingerne har også betydet, at hvid støj gik fra basisbevillingen i kommunen til en driftsbevilling fra Statens Kunstråds Scenekunstudvalg efter udløbet af den første. Foreløbig er teatret sikret økonomisk til og med 2019, selv om Charlotte Ladefoged ind imellem må ud at supplere økonomien i et job som omsorgsmedhjælper.

”Vi vil jo bare det her, også selv om børne- og ungdomsteater er et område, der er næsten usynligt, fordi vi spiller ude i skoler, idrætshaller og institutioner – og det er meget begrænset, hvad vi overhovedet kan tage for en forestilling. Men hvid støj er dog også svær at sætte i bås, for efter SKAB går der måske fem år, inden vi laver en småbørnsforestilling igen.”

Ideerne kommer om natten

Charlotte Ladefoged går efter den svært definerbare ’fingerspidsfornemmelse’, når hun arbejder med en ide. Derfor bliver målgruppen nogle gange småbørn, andre gange større børn eller unge.

”Alle historier er lavet 400.000 gange før, så det er ikke nok at lave en historie om, hvordan jeg havde det som barn. Der skal være noget nyt i den rent formmæssigt, og børnene skal kunne mærke det – både i hovedet og i kroppen. Den gode ide kommer tit om natten, eller mens jeg arbejder på en anden forestilling – og jeg ved, når den er der.”

Tilbage til samvittigheden

Og den gode ide var der i forbindelse med samvittigheden.

”Det er så vigtigt et emne i forhold til tonen herhjemme, fx over for flygtninge – for ikke at tale om debattonen på facebook. Der er også sådan et spørgsmål som hvor meget økologisk, man skal købe for at have god samvittighed.”

”Men samvittighed er også et vigtigt emne for børn: Hvordan vi er over for os selv og andre er altid vigtigt. Samvittigheden modnes i to tempi: omkring seksårsalderen og i puberteten, og forestillingen rammer derfor ned lige midt i processen,” siger Charlotte Ladefoged om Syv Sange om Samvittighed, der er en ny-kabaret fra 8 år og op.

I forestillingen har hun valgt at få nogle personer, som målgruppen kender – eller som har noget vigtigt at sige til debatten – til at give deres personlige historie om samvittighed. Blandt dem er Bubber og Bodil Jørgensen foruden hjerneforsker m.m. Ann-E. Knudsen, som har kunnet fortælle om, hvor i hjernen samvittigheden sidder. Charlotte Ladefoged ville også gerne have haft en personlig beretning om samvittighed fra både kongehuset, Stein Bagger, Citybois og nogle af de helt unge TV-værter, men det lykkedes desværre ikke.

Hendes egne tanker om samvittighed er, at det er noget, som hele tiden regulerer det, hun siger og gør.

”For mig handler samvittighed om, hvad der føles rigtigt. Hvordan kan jeg fx sige til min datter, at hun skal skynde sig hver morgen, og hvordan bliver jeg ved med at gøre det på en ordentlig måde? Det er mega vigtigt over for børn, fordi det også gør dem klogere på sig selv.”

FAKTA:

Forestillingen er kurateret af Åbne Scene

Tekst og foto: Eva Lisby