Job på Godsbanen: Faglig leder af træværkstedet

Om Jobbet:
Godsbanens værksteder er åbne for alle med interesse for at udfolde sig kreativt, og vi leder lige nu efter en faglig værkstedsleder med ansvar for den daglige drift af træværkstedet. Træværkstedet er et af seks værksteder på Godsbanen, der yder faglig vejledning til værkstedets kunder som enten er kunstnere, kunsthåndværkere, designere eller alle der ønsker at fremstille eller bearbejde et emne i træ.
Det vigtigste er, at du er en stærk formidler, kan øjne nye forretningsmuligheder, og er en god købmand der kan kombinere driften af et kreativt værksted med sund forretning.

Vi søger en faglig leder der kan:
• Gøre sig selv og træværkstedet til en aktiv del af Godsbanen.
• Har lyst til at formidle værkstedets muligheder til nye og kommende kunder.
• Forstå og vejlede i kunstneriske og kreative processer.
• Bidrage til et godt arbejdsmiljø og socialt fællesskab.
• Arbejde med frivillige.

Fagligt forventer vi, at du:
• Har en relevant uddannelsesbaggrund der indebærer forståelse for materialet træ.
• Har forståelse for designprocesser.
• Har mod på lettere administrativt arbejde og planlægning.
• Vil arbejde struktureret med arbejdsmiljø og sikkerhed i værkstedet.

Vi forventer at du som person:
• Har gode samarbejdsevner.
• Er åben og inviterende overfor nye muligheder.
• Har mod på et job med varierede arbejdstider – også aften og weekend.
• Kan arbejde og træffe beslutninger selvstændigt.
• Er serviceminded.

Derfor skal du vælge os:
• Vi er en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone og engagerede og dygtige medarbejdere
• Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
• Du får mulighed for at udvikle nye forretningsområder og etablere nye samarbejder på tværs af de kreative miljøer
• Vi er en arbejdsplads, der vægter trivsel højt

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til 3F overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 32. Der er mulighed for supplerende timer i forhold til projekter, kurser eller lignende.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af Godsbanens Åbne Værksteder, Richard Lehner. Tlf: 4184 8482.

Ansøgning:
Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05.08.2018.
Vi forventer at samtaler finder sted i uge 34 eller uge 35.
SØG JOB

Om at arbejde i Kultur- og Borgerservice

I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.

Vi gør Aarhus kendt som en global videns- og oplevelsesby | Vi overrasker og udfordrer borgerne med unikke oplevelser | Vi er nyskabende og tør gå i front.

Vi giver Aarhus Puls gennem: Fremtidens mødesteder på tværs af kultur, globalt udsyn og lokal indsigt, levende brug af ny viden og teknologi, vækstlag og talentudvikling.
Se vores personalepolitik

Fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus kommune.
De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.
Se mere her