Indlæser Begivenheder
13. maj 20:00 - 23:45

ZU (it)på Radar

  • Date: 13. maj

  • Time: 20:00 - 23:45

  • Sted/lokale: Radar

  • Nærmeste indgang: 3B

  • Pris: 120,- kr.

  • Døre åbner: Kl. 20:00

  • Koncert starter: Kl. 21:00

Zu er tilbage!
Den kompromisløse avantgarde trio Zu vender tilbage til Radar med et nyt album “Jhator” i bagagen. Zu opererer i spændingsfeltet mellem noise, metal, jazz og punk, så vær forberedt på et frontalangreb anført af bas, trommer og bariton saxofon. Siden starten i Rom i 1997 er det blevet til hele 14 plader, samarbejder med prominente navne som Mike Patton, The Melvins og Mats Gustafsson, og i omegnen af 2000 koncerter!!

Nye veje for trioen
Med Jhator formår Zu endnu engang at vende vrangen ud på sig selv i deres søgen efter nye udtryksformer. Med udgangspunkt i gamle tibetanske begravelsesceremonier, oldgamle egyptiske tekster, og med et særligt fokus på bogen “The Dawning Moon of the Mind” fascineres bandet i tiden af ritualer og hellige skrifter. “in making this album we have tried to affirm life, beauty and mystery. We refocus the vision in another direction far from the Western point of view.”

GFRock knyttede disse ord til vores sidste besøg af Zu:
Pludselige temposkift og kakofoniske støjsekvenser afløses af blæsende, groovende stykker af primalrock, der er elementært medrivende. Brutale støjridt, der blæser ud over de musikalske stepper, som improviserende godstog, løbske bison-flokke eller mongolske horder.

Siden Zu’s sidste besøg på Radar, har Gabe Serbian overladt trommetronen til det svenske trommefænomen Tomas Järmyr. Järmyr behersker alt fra grind metal til freejazz, og tilføjer en musikalsk spændvidde der understøtter Zu’s nuværende udtryk. Det er os en udsøgt fornøjelse, at åbne dørene for endnu et nyt kapitel i Zu’s imponerende karriere.

Videoarkiv