Indlæser Begivenheder
22. mar 19:00 - 21:00

Foredrag med sociolog Rasmus Willig: Hvad skal vi svare?

  • Date: 22. mar

  • Time: 19:00 - 21:00

  • Sted/lokale: Remisen

  • Nærmeste indgang: 3A

  • Pris: kr. 160 ekskl. moms.

English Summary

Lecture with sociologist Rasmus Willig: What should we answer?

How do we go from a Social Welfare State and a Competition State to a Sustainable State?

Time is running out when it comes to climate- and biodiversity and our children ask us: “Why don’t you do anything? You knew this would happen. So why do you keep thinking, acting and destroying like we are in a Competition State?

The book: “What should we answer?” by Rasmus Willing is the starting point in this lecture. The book describes how we are trapped in The Competition State and that there is an obvious connection between all the people that are exhausted because of stress and that we are using the last fossil fuels.

Trade unions and employers are facing a new challenge but how should they solve it?

Hvordan bevæger vi os fra en velfærds- over en konkurrencestat til en bæredygtig stat?

Tiden er ved at løbe ud, når det drejer sig om klima- og biodiversitetskrisen, og vores børn og unge spørger os: “Hvorfor gør I ikke noget? I vidste det jo godt, så hvorfor fortsætte i en ødelæggende konkurrencestatstænkning?”

Foredraget tager udgangspunkt i bogen “Hvad skal vi svare?”, som Rasmus Willig har skrevet sammen med den norske professor Arne Johan Vetlesen. Den beskriver, hvordan vi er blevet fanget i en fuglekøje. Fuglekøjer var en jagtteknologi, der blev forbudt for mange år siden, men som i dag kan bruges som et billede på, hvordan vi er blevet fanget i konkurrencestaten.

Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem de mange, som bliver udbrændt i en mere stresset konkurrence, og at vi forbruger de sidste fossile brændstoffer.

Fagforeninger og arbejdsgivere står overfor en ny opgave, men hvordan skal de løse den?

Rasmus Willig er Ph.d. og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet, og han har tidligere været formand for Dansk Sociologforening. Han er en af arkitekterne bag Politikens kritiker- og debattørskole, og han skriver i dag fast for Kristeligt Dagblad og Dagbladet Information.

Rasmus har skrevet en række bøger; “Til forsvar for kritikken”, “Umyndiggørelse”, “Kritikkens U-vending” og “Afvæbnet kritik”. Hans seneste bog “Hvad skal vi svare?”, som foredraget er baseret, udkom i oktober 2017.

Dørene åbnes kl. 18.30.

Tilmelding: http://kurserogkonferencer.dk/rasmus-willig-hvad-skal-vi-svare/

Yderligere information: Helle Gammelgaard, helle@kurserogkonferencer.dk, 7262 4200, www.kurserogkonferencer.dk