Indlæser Begivenheder
29. mar 19:00 - 23:00

The Radio Dept. (SE)på Radar

  • Date: 29. mar

  • Time: 19:00 - 23:00

  • Sted/lokale: Radar

  • Nærmeste indgang: 3B

  • Pris: 150,-

  • Døre åbner: Kl. 19:00

  • Koncert starter: Kl. 20:00

Synth-popperne er tilbage!
The Radio Dept. gæster Radar for første gang, med deres første album i 6. år i bagagen. Sidst de besøgte “os”, var på Musikcaféen, da bandet havde deres debut i byen, på den nystartede Pop Revo festival i 2004.

Det nye album “Running Out of Love”, er et album om livet i Sverige i 2016, og om hvordan vores samfund synes at være i regression på så mange niveauer. Politisk, intellektuelt, moralsk … Det er et album om alle de ting, der bevæger sig i den forkerte retning. Det handler om den utålmodighed, der bliver til vrede, had og i sidste ende tilbagetrækning og apati, når kærlighed til verden og vores eksistens begynder at vakle.

Berlingske kvitterede med 5 ud af 6 mulige stjerner i deres anmeldelse af “Running Out Of Love”, og skrev bl.a:

“Selv om musikken har fået en mere dyster og maskinel karakter end tidligere – tænk 80er-New Order møder Chicago-house – synger Johan Duncanson stadig med den samme blidt drømmende stemme, som han altid har gjort. Og det gør – sammen med de skønne molstemte melodier – albummet til undergravende popkunst af aller fineste karat.”

Glæd dig til et gensyn med bandet, der for nyligt spillede for et udsolgt lille Vega.

Videoarkiv