Indlæser Begivenheder
30. januar 2018 19:00 - 21:00

Rathsack – Råt for usødet!

  • Date: 30. januar 2018

  • Time: 19:00 - 21:00

  • Sted/lokale: Remisen

  • Nærmeste indgang: 3A

  • Pris: 195 kr + gebyr

Thomas Rathsack, forfatter og tidl. jægersoldat, kommer på sin danmarksturne med sit nye foredrag ”Rathsack – Råt for usødet” til Godsbanen d. 30. januar og 28. februar 2018

Thomas Rathsack afliver i dette nye foredrag myten om jægersoldaten som den perfekte supermand, der knuser al modgang med en stålnæve og valser uskadt igennem tilværelsen. En jægersoldat er ikke immun over for nederlag og nedture – og Thomas er ingen undtagelse.

Tilværelsen kan være tung og besværlig, og de fleste af os møder mange bump på livets vej. Du oplever nedture, modgang og skuffelser, som enten knækker dig, svækker dig eller gør dig stærkere.

I foredraget fortæller han på vanlig direkte og ærlig vis både om sine private og professionelle op- og nedture – og ikke mindst hvordan han undgik den destruktive selvmedlidenhed men i stedet rejste sig og fortsatte med at kæmpe trods modgang.

Foredraget er helt nyt og har premiere landet over i starten af 2018. Til den tid kan vi også følge Thomas på TV2 i Sæson 2 af ”Korpset”, hvor han i egenskab af chefinstruktør RAT udvælger de aspiranter, der er gjort af det rette stof.

Så er du nysgerrig efter vide mere om, hvordan livets flaskehalse og kriser også kan håndteres, ser vi frem til at dele en aften med dig. Thomas medbringer sine bøger, som signeres på stedet, hvis du køber dem på dagen eller sammen med billetterne.

Der er ingen pause men masser af tid. Thomas går ikke hjem før alle spørgsmål er besvaret, og inden foredraget, er der mulighed for at købe forplejning. Vi glæder os til at dele aftenen med dig, og lover dig, at du får det hele med Rathsack – Råt for usødet !

Billetter til alle landets foredrag købes online her: https://hanne.dk/project/rathsack/ eller her: http://www.thomasrathsack.dk/foredrag/