Indlæser Begivenheder
12. okt 20:00 - 23:30

Palace Winter (DK/AUS)På Radar

  • Date: 12. okt

  • Time: 20:00 - 23:30

  • Sted/lokale: Radar

  • Nærmeste indgang: 3B

  • Pris: 120

  • Døre åbner Kl. 20:00

  • Koncert starter Kl. 21:00

PALACE WINTER (DK/AUS)

Palace Winter klar med opfølger til succesfuld debut!

Den dansk-australske duo Palace Winter udgav sit nye album ’Nowaday’ d. 4. maj til store roser i både ind- og udland. Både P3 og P6 Beat spiller musikken flittigt og af GAFFA kaldes albummet ”indierock i verdensklasse” – alt imens internationale sværvægtere som britiske BBC Radio 6 Music og amerikanske New York Times heller ikke skorter med de lovprisende ord. Til efteråret drager bandet på danmarksturné.

Palace Winter består af Carl Coleman og Caspar Hesselager, og ‘Nowadays’ er deres opfølger til debutalbummet ‘Waiting For The World To Turn’ fra 2016 – en debut der ansporede en Europa-turné, gav dem en dedikeret fan-base over hele verden og sidst men ikke mindst opmærksomhed fra internationale medier som BBC Radio 6 Music, KEXP, KCRW, The Guardian, The Line of Best Fit og utallige andre.

Når bandet besøger Radar bliver det med sangene fra ‘Nowadays’ såvel som debutalbummet ‘Waiting For The World To Turn’ og EP’en ‘Medication’ fra 2015 i bagagen – og man kan godt begynde at glæde sig. For når Palace Winter leverer deres højenergiske kraut-inspirerede rock, er det en hypnotisk oplevelse med kaskader af lyd fra guitarer og synthesizere i smuk symbiose.

 

Billetpris er inkl. gebyr på 10. kr. Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.

Videoarkiv