Indlæser Begivenheder
1. feb - 28. feb

Udstilling: Mellemspil

  • Start: 1. feb

  • End: 28. feb

  • Sted/lokale: Produktionsgangen

  • Nærmeste indgang: 3H

  • Pris: Gratis

  • Åbningstider: Mandag - lørdag kl. 08.00-2200. Søndag kl. 08.00 - 18.00.

Kunstværker af Multikunstner og Sanger Rune Rotevatn og Film og Videoinstallationskunstner Kirsten Skov Bjerre

Ordet Mellemspil handler om en begivenhed der finder sted mellem to akter i fr. eks  musik eller teater – for de to kunstnere har ordet mellemspil en betydning der hænger sammen med deres arbejdsproces.

Af de kunstværker, som Godsbanens publikum kan opleve i Produktionsgangen i februar 2019, er der flere værker der befinder sig mellem den første ide og det færdige kunstværk – begge kunstnere, befinder sig midt i en kunstnerisk proces, hvor en række forskellige kreative tanker og ideer – som kunstnerne hver især er i gang med at udvikle – har blevet bearbejdet.

På den måde er der tale om en bevægelse fra et punkt til et andet, hvor udviklingen og forandringen af ideen om kunstværket finder sted. En bevægelse fra det gamle frem mod noget nyt ligesom februar måned er en måned der i sig selv er et slags mellemspil mellem starten af det nye år og dette års begivenheder.

Produktionsgangen på Godsbanen er en mellemgang, der ligger mellem foyeren og værkstederne – her finder man også en bevægelse – det er sjældent et sted hvor man holder sig i ro, man er på vej fra et punkt til et andet, man er i gang med en egen udvikling af en produktion og dermed er dette en ideel scene for disse kunstværkers mellemspil.

Multikunstner Rune Rotevatn har arbejdet med sit kunstneriske udtryk gennem mange år og har sin primære kunstuddannelse fra flere hospiteringsophold på det anerkendte L´Academie Port Royal i Paris, i tiden fra 2007 – 2009, med professorerne Dina Pickard & Jean Maxime Relange.
Runes kunstneriske virke består i stor grad af pennetegninger – udført med pen & blæk – alene eller i kombination med akvarel. Derudover arbejder han med kaligrafiske tekster, koncerter med fremføring af a capella sang – & digt, samt performance – forestillinger, som publikum også får opleve i midten af februar.
Rune Rotevatn viser en række kalligrafiske tekster og nogle billeder hvor han arbejder med det nære og personlige, hjemmet og mennesker han kender.

Kirsten Skov Bjerre er uddannet ved NTNU KiT, Kunstakademiet i Trondheim hvor hun afsluttede sin MFA Master in Fine Art i 2014. Siden da har hun arbejdet som udøvende kunstner i både Norge og Danmark.
Kirsten Skov Bjerres hovedmedie er film og videoinstallation, men på hendes udstillinger kan beskuerne udover videoværker også opleve performance, installationer, tegninger, akvareller og grafiske tryk.
Under udstillingen Mellemspil, nu i februar, viser kunstneren en række tegninger og træsnit, hvor hun arbejder med figurative motiver af planter og dyr og en lysinstallation, som er monteret på væggen i Produktionsgangen.
Kirsten Skov Bjerre er i sin kunstneriske praksis inspireret af vores nære omgivelser og arbejder meget med former – og med materialer – som afspejler de organiske former og det lys og mørke, som findes i naturen.

Fernisering fredag den 8 februar 2019 kl. 15.00 – 19.00 i Produktionsgangen – der vil være lettere servering og underholdning.

Performance ved Rune Rotevatn, der skriver kalligrafi, lørdag den 16 februar kl. 12.00 – 16.00.

Billedarkiv