Indlæser Begivenheder
31. maj 17:30 - 19:00

Aarhus: Gentænk måden vi bor på!

  • Date: 31. maj

  • Time: 17:30 - 19:00

  • Sted/lokale: Foyer

  • Nærmeste indgang: 3A

  • Pris: Gratis

Vores måde at bo på har stort set ikke ændret sig de seneste 50 år! Du bor højst sandsynligt ligesom dine forældre eller bedsteforældre.
Er det overhovedet muligt at gentænke måden vi bor på? Eller står vi foran en eksplosion af bofællesskaber på tværs af generationer, mobile mikroboliger, ryk ud af byen og en tilbagevenden til naturen?

I forbindelse med udstillingen ‘Det byggede Danmark – rammerne for vores liv’ inviterer Dansk Arkitektur Center og Boligøkonomisk Videncenter til tre talkshows i Aarhus, Aalborg og Vordingborg, der sætter fokus på hvordan vi bor og stiller spørgsmålet: Kan vi gentænke måden vi bor på? Mød en række ildsjæle, politikere, kulturpersonligheder og arkitekter, der alle har en holdning til byen og boligen.

I Aarhus kommer det både til at handle om en lille alternativ bydel, der gør ting på sin egen måde og den større vision for, hvordan man kan gentænke og bo i Aarhus.

I et engagerende talkshow i Godsbanens foyer, kan du bl.a. møde Institut for (X), der har taget sagen i egen hånd og er begyndt at lave deres egen alternative by med nye måder at bo og arbejde på (f.eks. i et yurt telt fra Mongolien!). Derudover vil Maria Temponeras fra Enhedslisten deltage i debatten og endeligt vil Stephen Willacy tegne de lidt større perspektiver ud fra hans rolle som stadsarkitekt for Aarhus.

Aftenens vært er Oleg Kofoed, en kreativ multimand der kalder sig selv for aktionsfilosof, fordi han mener, at filosofi også drejer sig om at handle anderledes end vi gjorde i går.

Arrangementet afholdes i forbindelse med udstillingen ‘Det byggede Danmark – rammerne for vores liv’ i Dansk Arkitektur Center. Udstillingen tager udgangspunkt i facts og menneskelige fortællinger om vores byggede omgivelser, og den store betydning de har for vores hverdag.

Lyder det interessant? Læs mere og tilmeld dig her: http://dac1.dk/gentaenkaarhus

Organiseret af Dansk Arkitektur Center – DAC