Indlæser Begivenheder
27. mar - 1. apr
|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

An event every day that begins at 12:00am, repeating indefinitely

Love Loop – Director’s Cutpå Teater Katapult

  • Start: 27. mar

  • End: 1. apr

  • Sted/lokale: Teater Katapult

  • Nærmeste indgang: 3H

  • Pris: Standard: 170,- // Pensionister og grupper over 10: 130,- // Studerende: 90,- // Unge u. 25: 60,- // Årskortholdere: 0,-

Hvem siger, at vi ikke kan være intime på Facebook?

KATAPULT_Foto3 - Lars Grunwald 1028x650

Hvem siger, at vi ikke kan være intime med Facebook? Hvor slutter de sociale medier, og hvor begynder virkeligheden?

I LOVE LOOP – DIRECTOR’S CUT møder vi aftenens case i The Social Media Addicts Charity Show: ‘Mille’. Hun er skuespiller, 35 år, og hun er i et parforhold, som ikke nødvendigvis er alt for sundt. Mille er nemlig mere afhængig af ham, end han er af hende, og hun kæmper nu for at fastholde Franz-Bent, som er utroligt hurtigt surfende, kendt og begæret af mange.

Mille Maria Dalsgaard spiller også den udvidede version af LOOP LOVE (2015), hvor hun pendulerer mellem tre live-kameraer, en loopstation og rollerne som ’The Host’ og ’The Case’ i The Social Media Addicts Charity Show. Dette bliver startskuddet på en viral rutschebanetur i selskab med beundreren Franz-Bent i en kaskade af selvpromovering og flossede følelser.

Mille Maria Dalsgaard skrev soloen LOVE LOOP ud fra dels en fascination af og dels en væmmelse over vores forhold til sociale medier. Nu har hun sammen med det digitale scenekunstkompagni Bombina Bombast fra Malmö skabt en ny version af LOVE LOOP, som passende har fået tilnavnet Director’s Cut.

Bombina Bombast var artists-in-residence hos Sydhavn Teater i februar og marts 2016 og arbejdet med LOVE LOOP er en del af en proces mod et nyt udtryk, som de to kompagnier vil udvikle i fællesskab. I øjeblikket arbejder de to kompagnier videre med materialet, hvor de er i gang med at skabe LOVE LOOP – The Movie.

Mille Maria Dalsgaard fik i 2015 Statens Kunstfonds arbejdslegat og soloen LOVE LOOP er en del af denne personlige kunstneriske fordybelse, som arbejdslegatet giver mulighed for.

 

Medvirkende: Mille Maria Dalsgaard

Tekst & Idé: Mille Maria Dalsgaard

Instruktion: Bombina Bombast

Koncept: Sydhavn Teater & Bombina Bombast

Foto & grafik: Lars Grunwald

 

Forestillingen spiller kl. 20 – 20.55 på hverdag og kl. 16 – 16.55 om lørdagen.

Billedarkiv