Indlæser Begivenheder
5. januar 2019 - 30. januar 2019

Udstilling: Livsglæde og Skønhed

  • Start: 5. januar 2019

  • End: 30. januar 2019

  • Sted/lokale: Foyeren

  • Nærmeste indgang: 3A

  • Pris: Gratis

  • ÅBNINGSTIDER: MANDAG - LØRDAG KL. 8 - 22. SØNDAG KL. 8 - 18

En fortælling om naturen, set ikke bare fra en kunstners hjerte, men også fra et barnehjerte.

Er man så heldig fra barnsben af, at lære at omgås naturen, og lære den at kende,- ja, så er der mange mysterier og kreative processer der går igang.” Livsglæde og Skønhed” er samtidigt også en  fortælling om livskvalitet og sjælens velbefindende. Ude i vores allesammens vuggegave,- naturen,- kan man blive afstresset, føle magi og opleve stemninger, man ellers ikke finder andre steder.

Stik næsen helt ned i mosset i skovbunden, tag en dyb indånding,- og duft.
Hold øje med en lille bille på vandring,- og føl den milde sommerbrise lege.
Stå på en eng, ved en å,- fyldt med gamle Egetræer mens køerne græsser.
Råb så højt, så man selv bliver forskrækket mens det giver ekko i skoven og Ugleskrig forstummer.
Bliv forundret over en Støvboldesvamp som støver sine sporer ud når man trykker let på den.
Se et Pindsvin på vandring i slørtågen og en Hugorm snoet om en gren i træet.
Oplev naturens vidunderlige og mystiske former i vandet, i bark, blomster, planter og på en sommerfuglevinge.

Oplev synet af en rævemor der tager sine unger i nakken og slæber dem ind i rævehulen.
Bliv chokeret og fascineret over søens kæmpe Gedde, der prøver at trække en Svane i dødskamp med ned i dybet.
Se Vildroserne med alle deres hyben, og et lille vandfald med Slåen og Blåmejser på tynde grene.
Hør brølet fra Vesterhavet, og se bølgerne skumme kridhvidt under en kæmpe stjernehimmel.
Sid på en sten med Søstjerner og hold øje med tang der snor og svinger sig omkring dig i havet.
Gå på opdagelse efter en lysning med Digitalis, og hør hvordan det suser i granerne.
Bras igennem buskadset under træerne, og opdag en lille snoet bæk med sollys der blinker og danser.

Oplevelser som disse set igennem egne, børn og børnebørns øjne, flettes ind og medvirker til at skabe malerier i krydsfeltet mellem fantasi og virkelighed,- mellem Utopia og realitet.
Vi bærer alle på håbet om en bedre jord. Vi drømmer om skønhed og vi ønsker og have livsglæde.
Naturen gemmer på mange svar til de spørgsmål man måtte have,- alt hvad man skal gøre er at gå ud i den og lære den nærmere at kende.

Naturens Rige for mig er og vil altid være det nye sorte.

Kærlig hilsen fra Kunstmaler Dorte Gjerlov.

Art if you dare.

Kontakt og mere informationwww.dortegjerlov.com / dortegjerlov@hotmail.com

Fernisering: Lørdag d. 5. januar fra kl 13 til kl 17.