Indlæser Begivenheder
8. jun 17:00 - 20:30

LiteratureXchange: Sider af samme sag

  • Date: 8. jun

  • Time: 17:00 - 20:30

  • Sted/lokale: A-huset, Institut for (X)

  • Nærmeste indgang: Institut for (X)

  • Pris: 50 kr., inkl. mad fra Ildstedet

Den bosniske flygtningestrøm i 90'erne

Hvordan er det danske samfund blevet beriget af den bosniske flygtningestrøm i 90’erne? Hvad skete der egentlig dengang? Og hvordan kan vi bruge erfaringerne til at håndtere flygtningensituationen i dag?

Det spørger vi om, når Folkeuniversitetet med støtte fra Dansk Folkeoplysnings Samråd inviterer til en aften i A-huset ved Godsbanens Institut for X med paneldebat om 90’ernes integrationsproces, oplæg om Bosnien dengang og i dag, litteraturoplæsninger, musik samt bosnisk mad fra Ildstedet (inkluderet i prisen).

Arrangementet præsenteres som optaktsarrangement til LiteratureXchange – Aarhus Internationale LItteraturfestival og er det første i en række af årligt tilbagevendende projekter, der med afsæt i tidligere flygtningesitutationer giver nye perspektiver på nutidens aktuelle flygtningespørgsmål i Europa.

PROGRAM

17.00: Bosnien dengang og i dag.
Historisk og kulturel kontekst ved Christian Axboe Nielsen (lektor ved østeuropæiske studier, Aarhus Universitet)

17.20: Den bosniske integrationsproces i 90’erne – hvad tager vi med derfra?
Paneldebat med Birte Weiss (journalist og tidl. indenrigsminister, S), Alen Meskovic (forfatter) og Azra Hasanbegovic (politiker, S), Jasmin Ibrisimovic
(Initiativtager til Dansk-Bosnisk 25-års jubilæum)
– modereret af advokatfuldmægtig Arnel Saljic

18.30: Om at digte og oversætte mellem to sprog.
Oplæg og oplæsning ved Milena Rudez (lyriker og forfatter)

18.50: Oplæsning ved Alen Meskovic (forfatter)

19.00: Bosnisk mad fra Ildstedet

19.15: Koncert med Balagan

20.30: Tak for i aften