Indlæser Begivenheder
7. feb 20:00 - 21:00
|Tilbagevendende Begivenhed (Se alle)

One event on 9. February 2018 at 8:00pm

JantedrengenTeater Katapult

  • Date: 7. feb

  • Time: 20:00 - 21:00

  • Sted/lokale: Teater Katapult

  • Nærmeste indgang: 3A

  • Pris: Fra 60-180 kr.

En forestilling om oplevelsen af at være fremmed og udenfor det samfund, man vokser op i og alligevel er en del af...

HISTORIEN OM ESPEN ARNAKKE

Alle danskere kender janteloven, men der er mange, der ikke kender det originale forlæg og historien om Espen Arnakke. Forestillingen er en montage af præcist udvalgt originaltekst fra Aksel Sandemoses to romaner sat i scene som dialoger, monologer eller koriske passager. Skuespillerne spiller tre afspaltninger af Espen Arnakke i forskellige aldre og stadier og skiftevis også de andre karakterer, der optræder i Espens erindring.
’Jantedrengen’ sætter fokus på den oplevelse af mindreværd og utilpassethed, der kan være baggrunden for så radikal en handling som at tage et andet menneskes liv. Espen ser ingen anden udvej end at slå John Wakefield ihjel.

EN AKTUEL PARALLEL

Iscenesættelsen skaber her en parallel til en aktuel krise i det moderne Danmark og Vesten, hvor voldsforbrydelser med baggrund i identitetskonflikter er blevet synlige. Hvad får f.eks. i 2015 den 22-årige Omar, en intelligent ung mand, til at angribe et debatarrangement på Østerbro? Vores tese er, at de unge mænds aggression i høj grad skyldes socialt underskud og mangel på anerkendelse. Denne sammenhæng demonstrerer Sandemose så rammende, at teksten stadig virker som en slags chok i dag.
“Aksel Sandemoses roman om den ulyksalige Jantelov er blevet til en forbistret ærlig og psykologisk klog teaterfortolkning af Det Dramatiske Udgangspunkt” – Anne Middelboe Christensen, Information, 21 april 2017.