Indlæser Begivenheder
20. nov 18:30 - 21:00

Din teenager er dit spejl -tør du kigge i det?

  • Date: 20. nov

  • Time: 18:30 - 21:00

  • Sted/lokale: Remisen

  • Nærmeste indgang: 3A

  • Pris: DKK 175 + DKK 12,64 gebyr

Det er en kæmpe omvæltning, når ens barn forvandler sig til en provokerende, flabet og ugidelig teenager. Det kan vække stærke følelser af afmagt, vrede, bekymring, skyld og skam. På dette foredrag lærer du, hvordan du styrker relationen mellem jer. Din teenager har brug for dig!

Kender du alt til søvnløse nætter med bekymring for, hvad der foregår i din teenagers liv?

Møder du ofte en lukket dør eller hører ordene: “-Skrid ud af mit værelse!” “Du forstår ingenting!” “I ødelægger mit liv!” eller “det går fint” ?

Kender du til følelsen af total afmagt over måden, din teenager opfører sig på?

Kommer følelser af uduelighed og utilstrækkelighed sig snigende og gør dig uendelig trist og opgivende?

Kom til dette foredrag, der går dybere i forståelsen af, hvorfor det er så udfordrende at have en teenager i huset.

Et foredrag, der lægger op til refleksion og eftertanke og giver dig brugbare redskaber til at skabe en tættere relation.

Hvis foredraget er noget for dig, vil du kunne svare ja til nogle af disse spørgsmål:

Er det svært at nå ind til din teenager?

Føler du ofte afmagt og ved ikke, hvordan du skal støtte din teenager bedst?

Savner du en tættere kontakt og større åbenhed?

Er du bekymret for din teenager?

Er du sikker på om din teenager lyver for dig?

Bliver du ind imellem ramt af følelsen af at have fejlet som forælder?

Har I ofte konflikter, hvor I begge bliver meget vrede?

Vil du gerne blive klogere på, hvorfor din teenager kan tricke din vrede?

Lukker din teenager i og fortæller dig ingenting?

Vil du gerne vide, hvad du kan gøre for at skabe et tættere bånd til din teenager?

Har du brug for råd til, hvordan du tackler de til tider voldsomme følelsesbrud?

Ønsker du at have en meget tættere relation til din teenager end den, du selv havde til dine forældre?

Til foredraget vil du blandt andet høre om:

-hvad sker der i din teenagers hjerne?

-hvordan du kan kommunikere, så din teenager ikke står af

-hvordan du bliver god til at se om bag din teenagers provokerende adfærd og se det behov, der ligger under

-tegn, du skal være opmærksom på i forhold til stress og manglende trivsel

-hvordan mindfulness kan hjælpe mod stress og afmagt -en lille øvelse

-hvordan vores egne skyggesider og teenage-tid kan medvirke til, at vores teenager hverken føler sig set eller forstået

-skam er roden til alt ondt. Lær hvordan du undgår at aktivere “forkerthedsknappen” og vreden

Dette er et foredrag om, hvordan du som forælder kommer godt igennem den svære teenagetid og ud på den anden side med relationen i behold.

Du skal have lyst til at reflektere over din egen forælderrolle og hvad du selv har med i baggagen. Du skal have lyst til at kigge kærligt og ærligt på dig selv.

Der vil være små reflektionsspørgsmål, så tag en notesbog med.

Det, du erkender, er ikke noget, du kommer til at dele med nogen, hvis du ikke ønsker det.

Læs mere om Psykoterapeut MPF Lotte Palsteen www.lottepalsteen.dk

 

Print billetten ud eller vis den på din telefon ved indgangen.