Børn kæmper for overlevelse på Godsbanen i festugen

GrafikI Aarhus festuge 2017 bliver det nye interaktive læringsspil for børn, Den øde ø, for første gang testet. Spillet er ikke kun digitalt og universet ikke kun talt, når de unge skoleklasser i samarbejde med Reuse og F16 skal skabe ild, bygge læ, våben og tømmerflåder.

Af Louisa Andersen

For blot tre år siden startede Aviaja Borup Hopspots på Godsbanens projektdæk. Efter få måneder voksede virksomheden i forbindelse med, at den nye skolereform indtraf. Nu var både folkeskolerne og teknologien ved at være klar til at den længe ventede drøm om Hopspots, kunne realiseres.

Drømmen om Hopspots startede allerede for Aviaja under hendes uddannelse som arkitekt.

”Jeg er arkitektuddannet, og har en Ph.d. fra B&O i interaktionsdesign. Det er fokus på teknologier i det fysiske rum, hvordan kan vi gøre det mere håndgribeligt, som jeg har fuldt i mit studie og i min Ph.d. bagefter. Jeg fik ideen til Hopspots i mit speciale” fortæller Aviaja Borup.

Hopspots figurer i dag på 30 folkeskoler fordelt i landet, og alle har taget godt imod det nye undervisningsmiddel.

Et interaktivt læringsmiddel
Hopspots er et interaktivt læringsmiddel, som kan sætte bevægelse i undervisningen. Hertil bruges der 12 brikker, som lyser, og som via en iPad og højtalere udsender opgaver til børnene. Opgaverne kan så løses via de 12 lysende brikker.

Under festugen i Aarhus K, vil det nyeste læringsspil under Hopspots, blive demonstreret for første gang, når tre skoleklasser skal gennemføre robinsonaden, Den øde ø. Læringsspillet har fokus på at styrke samarbejdet mellem eleverne, og henvender sig primært til 4. – 9. klasses elever.

”Det er et overlevelsesspil, hvor klassen strander på en øde ø. Her skal de forholde sig til en masse dilemmaer. 12 dilemmaer 3 gange. Fordi der er 3 kapitler. Hvor de skal tage afstemninger om noget, de skal forholde sig til. Beslutningen påvirker så deres point. Deres madpoint og humør. Og hvis vi går i nul, så dør vi. Så det er hardcore overlevelse.”  fortæller Aviaja Borup om Den øde ø.

De forskellige dilemmaer udsendes til de 12 lysende brikker, hvor eleverne fx skal fange fisk ved at trykke på brikkerne, når de lyser. Ét kapitel varer én dag, hvorfor robinsonaden strækker sig over tre dage, hvor der løbende vil komme progression.
Som en del af overlevelsesspillet, skal eleverne også fysisk bygge læ af nogle af de elementer, som ”sejler på land”, på den øde ø. Disse elementer er i et samarbejde med Reuse, blevet doneret til workshoppen.

Aviaja supplerer: ”På den her ø, er der overnaturlige kræfter, som tiltrækker skibe, som går på grund. Derfor kan der godt sejle nogle ting på grund. Til at starte med skal de finde ud af, om de kan få læ og skabe ild. På den her måde bliver det talte univers konkretiseret.”.

Historien til Den øde ø er skrevet af Boris Hansen. En gruppe af designere og spiludviklere har sammen med Boris dannet konceptet, og bygget det op med de lysende brikker og lyd.

Alle planlagte workshops er i festugen booket. Der er dog stadig mulighed for at se de ting, som eleverne bygger under Den øde ø, som løbende vil blive udstillet i Godsbanens Foyer.