Kirsten Folke HarritsKirsten Folke Harrits

Det væsentligste perspektiv for arbejdet i projektet Erindringsbilleder er den oversete historie med fotografiet som den centrale udtryksform.

I 2013 udkom bogen Transformation. Fra godsbanegård til kulturproduktionscenter. Bogen dokumenterer i fotografier (i perioden 2010-2012) led for led arbejdsprocesserne frem til afslutningen af transformationene. Hertil føjer sig interviews med Aarhus Kommunes projektleder, arkitekter og arbejdere, ledsaget af mundtlige beretninger fra arbejdspladsen. Kirsten Folke Harrits er både fotograf og forfatter på bogen, som er redigeret i samarbejde med fotograf Dorte Pedersen og udgivet på Forlaget Sohn.

Godsbanen har i 2013 købt to udstillinger af Kirsten Folke Harrits, i forbindelse med bogens udgivelse. Udstillingerne Transformation er tilgængelige på Godsbanen – den ene af udstillingerne udstilles ved særlige lejligheder – den anden permanent, som kan ses i billedarkivet nederst på siden.

Af tidligere udgivelser af Kirsten Folke Harrits er blandt andre:

Så mange beretninger. Så mange spørgsmål. Arbejderes livshistoriske fortællinger som læreproces. (Husets Forlag 2002) Denne ph.d.-afhandling er et bidrag til oral history: mundtlig overlevering af historie og udforskning heraf. I Danmark har dette internationale arbejdsområde ikke nogen permanent institution, men har været udført bl.a. i Åstedet – arkiv og kulturværksted for den oversete historie (1982-2005).
På en kritisk og selvkritisk måde demonstrerer bogen en dobbeltsidig læreproces, hvis hovedsigte er at udvikle ligestillethed i forskellighed. Herunder inddrages og diskuteres tænkere og forskere inden for en lang række human- og socialvidenskaber, bl.a. Walter Benjamin, Oskar Negt og Alessandro Portelli. I sin helhed er bogen den første danske afhandling inden for oral history.

Fortællinger og fortællere – om mundtlig overlevering (Husets Forlag 2008) en artikelsamling med tilhørende bibliografi som afrunding på 23 års forudgående arbejderhistoriske projekter i Århus. Gennemført og udarbejdet i samarbejde med Ditte Scharnberg. (Bogen kan rekvireres hos de to forfattere)

Dokken. En forsvunden verden (Forlaget Sohn 2008), fotografier i sort/hvid og farve af Aarhus Flydedok under afvikling 1999-2000. Billedtekster af tidligere værftarbejder Villy Andersen. Hertil forord om fotografiernes tilblivelse ved Kirsten Folke Harrits. Tilrettelæggelse i samarbejde med fotograferne Dorte og Poul Pedersen. I tilknytning til bogen Dokken. En forsvunden verden foreligger en udstilling, som er overdraget til Aarhus Stadsarkiv.

Adskillelser. Ceres – et bryggeri forsvinder (Forlaget Sohn 2008). I fotografier dokumenteres bryggeriets sidste tid op til og med det sidste bryg. Billedtekster og tematiske tekster i samarbejde med gruppen af tidligere Ceresarbejdere. Redigering i samarbejde med gruppen og fotograferne Dorte og Poul Pedersen.

grafik

Transformation

Kan ses ved Grafisk Værksted og købes hos Kirsten Folke Harrits.

Kontakt:

Kirsten Folke Harrits
kirstenharrits@mail.dk
+45 3022 4637

grafik

Adskillelser

Kan købes hos Kirsten Folke Harrits og Susanne Øvy Petersen

Kontakt:

Kirsten Folke Harrits
kirstenharrits@mail.dk
+45 3022 4637

3F Industri
Susanne Øvy Petersen
Rymarken 4
8210 Aarhus V
susanne.petersen@3f.dk
+45 8892 6611

grafik

Dokken. En forsvunden verden.

Kan købes hos Kirsten Folke Harrits og Susanne Øvy Petersen

Kontakt:

Kirsten Folke Harrits
kirstenharrits@mail.dk
+45 3022 4637

3F Industri
Susanne Øvy Petersen
Rymarken 4
8210 Aarhus V
susanne.petersen@3f.dk
+45 8892 6611

grafik

Så mange beretninger. Så mange spørgsmål.

Udsolgt fra Husets Forlag, men kan lånes på landets biblioteker og ses hos Kirsten Folke Harrits på Godsbanens projektdæk.

Læs afhandlingen her.

Kunstudsmykning på 3F Langsøhus

At kunst og arbejde også i dag kan være forbundne, kan man se på Langsøhus, 3Fs tillidsmands- og kursuscenter i Silkeborg. 90 fotografier fra det nu forsvundne Aarhus Flydedok, fra det nedlagte århusianske bryggeri Ceres og fra den transformerede Aarhus Godsbane kan siden januar 2015 ses som del af kunstudsmykningen på 3F-arbejdernes egen skole.

På ”Røde Mor”-gangens værelser hænger på hvert værelse 2 farvefotos i hhv. 100×70 cm og 50×70 cm. På ”Olivia Nielsen”-gangens værelser er valgt fotografier i sort-hvid i tilsvarende formater.

Alle billeder er taget analogt, og de indgår i tre forskellige forudgående projekter, der førte til tre bøger. For at man ikke skal miste den større sammenhæng af syne, ligger på hvert værelse den bog, hvorfra de udvalgte billeder er hentet. Fotografierne er fra Dokken. En forsvunden verden ( 2008), fra ”Adskillelser. Ceres – et bryggeri forsvinder (2011) og fra Transformation. Fra Godsbanegård til kulturproduktionscenter (2013).

Læs mere om udstillingen i denne artikel fra Arbejderen.

Kunstudsmykningen kan man se ved at kontakte 3F Langsøhus. Vestre Ringvej 51. 8600 Silkeborg.
Tlf: 8892 8285. mail: langsohus@3f.dk web: www.langsohus.dk

Er man interesseret i at se eller købe bøgerne, kan man kontakte KFH. Godsbanens projektdæk.
mail: kirstenharrits@gmail.com

grafik grafik









grafik

 

 

 

Billedarkiv